Home BABS PolledBlonde
Vores vision er at gøre en god race endnu bedre ved at fremavle homozygote pollede Blonde d'Aquitaine med udgangspunkt i racens mest præmierede og højest indekserede dyr, og ved anvendelse af moderne avlsteknikker.....

Blonde d'Aquitaine racen i Danmark

af

Henning Lyngsø Foged, Agronom

Blonde d'Aquitaine er en relativt ny race som først blev dannet i Frankring i 1962 ved sammensmeltning af 3 lokale racer fra Sydfrankring. Blonde d'Aquitaine har vist sig at være den bedste race med hensyn til værdien af nettotilvæksten - og det er jo her pengene ligger i produktionen.

En moderne kvægrace

Blonde d´Aquitaine racen er relativt ung, etableret under det franske landbrugsministeriums bevågenhed i 1962 som en sammensmeltning af avlspopulationerne for 3 sydfranske trækracer: Garonnais, Quersey og Pyrenean Blond. Blonde d'Aquitaine er kendt for høj daglig tilvækst, god klassificering, høj slagteprocent, lette kælvninger og en god foderudnyttelse. Der er for øjeblikket omkring 600.000 renracede Blonde d'Aquitaine i Frankrig.

 

To kvier fra Vesterkjær Blonde d'Aquitaine nyder sommeren

 

Den første danske import af genetisk materiale skete i 1972 i form af sæd, som blev anvendt til et større anlagt krydsningsforsøg som blev varetaget af Statens Husdyrbrugsforsøg. Resultaterne var meget overbevisende, og fik private avlere til at foretage de første importer af avlsdyr i 1975. En dansk stambog og den danske raceforening blev etableret samme år.

Produktionsresultater for danske Blonde d'Aquitaine

I dag er der 2.630 renracede Blonde d'Aquitaine dyr i Danmark i 279 besætninger, og der blev først 818 renracede kalve i 2005. Andre kødkvægracer har måske egenskaber som kan måle sig med Blonde d'Aquitaines - f.eks. med hensyn til daglig tilvækst, klassificering, foderudnyttelse, og slagteprocent - men når man gør det hele op og beregner værdien af den daglige nettotilvækst så er Blonde d'Aquitaine klart overlegen alle andre racer, og det er jo denne egenskab der er afgørende for produktionsøkonomien.

Tabel 1: Nøgletal for danske Danish Blonde d'Aquitaine i 2005, sammenlignet med deres stærkeste konkurrenter
blandt danske kødkvægracer, baseret på besætningsregistreringer (Kilde: Dansk Kødkvæg 2005, Årsrapport, Dansire)

 Blonde d'AquitaineStærkeste konkurrenter blandt danske kødkvægracer, tal (race)
Antal renracede kalve født8186.530 (Limousine)
Fødselsvægt, kvier, kg4647 (Charolais)
Fødselsvægt tyre, kg4950 (Charolais)
200 dages vægt, kvier, kg299309 (Simmental)
200 dages vægt, tyre, kg335343 (Simmental)
365 dages vægt, kvier, kg449474 (Simmental)
365 dages vægt, tyre, kg605617 (Simmental)
Kælvningsinterval, dage404370 (Grauvieh)
Alder ved første kælvning, måneder32.525.1 (Grauvieh)
Fødte kalve per årsko1,01.0 (Aberdeen Angus, Grauvieh, Hereford, Limousine, Simmental)
Klassificering, slagtekalve, 8-12 måneder11.711.6 (Limousine)
Klassificering, slagtekalve, 13-18 måneder11.712.1 (Belgian Blue)
Nettotilvækst, slagtekalve 8-12 måneder, gram per dag865774 (Limousine)
Nettotilvækst, slagtekalve 13-18 måneder, gram per dag762659 (Charolais)

 


© BABS · Halgårdvej 15 · DK-7500 Holstebro · Mob. +45 2129 9157 · th@hviid.dk